Bilelevator til 2500 kg

inkl. moms 1.000.000,00 DKK ekskl. moms 800.000,00 DKK
Prisen på dette produkt er et priseksempel. Kontakt os for en pris på jeres projekt.

En bilelevator kan bruges som transport af biler mellem flere etager i private hjem og etagebyggerier.

En bilelevator er opbygget præcis som en vareelevator - men blot designet, så den fungerer optimalt til flytning af biler mellem niveauer i et bilhus.

En bilelevator er bygget op omkring et sakse-løftebord. Løftebordet er placeret i en skakt, som afskærmer billiften på alle sider. Skakten kan bestå af eksisterende bygningsdele, eller af lette vægge opbygget til billiften. Ved hvert niveau er der en dør eller låge med godkendte dørlåse. Liften kaldes eller sendes til det ønskede niveau. Ved hvert niveau findes der lys-indikatorer for liftens bevægelse og position.

Bilelevatoren fra JEMA LIFT er produceret på vores fabrik i Danmark. Vi producerer selv liften, derfor er vi også fleksible og kan producere i andre størrelser og kapaciteter, hvis det ønskes. Vores bilelevatorer er beregnet udelukkende til varetransport. Persontransport er ikke tilladt.

Tekniske specifikationer:

Sakstype
 S-64703470T2,5
Løftetid Ca. 100 sek
Kapacitet - jævn fordelt last 2500 kg
Længde 6470 mm
Bredde 3470 mm
Vandring 4000 mm
Min. højde
900 mm
Max. højde
4900 mm
Motor 7,5 kW
Brug Max. 80 løft pr. døgn ved 2500 kg


Laves også på specialmål - Kontakt os

Inkluderet i prisen på bilelevator:

  • Sakseløftebord
  • Skridsikker overflade - aluminium dørkplade
  • Elevatorstyring - 2 etager
  • 2 x godkendte dørlåse
  • Mekanisk sikring i øverste position
  • Betjening
  • Lys-indikator for lift i bevægelse/position
  • Dør til nederste niveau (ikke klimaskærm)
  • Låge til øverste niveau

Teknisk beskrivelse:

Profilstålarme i højstyrke stål giver løftebordet en meget stor sidestabilitet. Lange bøsninger med smørenipler i alle bevægelige led reducerer belastningen på de mest udsatte steder og sikrer løftebordet en lang levetid med minimalt vedligehold. Ruller og hjul er gaffelmonteret, hvilket giver en meget lang levetid og meget lave vedligeholdelsesomkostninger.

Afskærmning:

Dør og låge er begge manuelle og enkelthængslet. Såfremt der kræves yderligere afskærmning, kan vi også tilbyde det.

Grube:

Denne løsning kræver en grube. Størrelsen på gruben afhænger af, hvilken model man vælger. Grubetegninger kan udleveres ved tilbud eller ordre.

Grundlag for CE mærkning:

Løftebordet opfylder alle gældende cirkulærer og bekendtgørelser. Det leveres afprøvet og CE mærket i henhold til maskindirektivet og standard DS EN 1570 inkl. dokumentation og testcertifikat.

Garanti:

Der ydes 1 års garanti fra JEMA LIFT på fejl og mangler som skyldes liftens konstruktion og opstilling. Garantiperioden forudsætter max. 8 timers brug / døgn.

Eftersyn:

Bilelevatoren skal have minimum 2 årlige lovpligtige eftersyn. Vi tilbyder en fast pris for det først eftersyn, og vi vil herefter udføre eftersyn til en pris beregnet ud fra vores første besøg.

Levering og montage af vareelevator:

Prisen er inkl. levering og montage.

For at montagestedet kan meldes klar, skal følgende forhold være afklarede eller udført:

  • Førings-rør for ledninger og hydraulikslange skal være etableret til gruben.
  • Placering af pumpestation og styring skal være udpeget.
  • Grube skal være tømt for eventuelt affald, byggematerialer og vand.
  • Støbearbejde omkring grube skal være afsluttet.
  • Strøm med afbryder skal være ført frem til placering for styringen.
  • Mulighed for at trække ledninger til betjeninger samt dørlåse skal være til stede.
  • Eventuelle hjælpemidler i forbindelse med placering af løftebord i grube skal være til stede.
  • Såfremt der er behov for kran, truck eller andre hjælpemidler for at montere bilelevatoren, vil dette blive afregnet separat.

Du vil muligvis også synes om